Del på facebook
Skip Navigation LinksBRK Borger Miljø, natur, energi Naturen Naturråd på Bornholm

Naturråd på Bornholm

Det lokale naturråd for Bornholm blev oprettet af Bornholms Regionskommune i efteråret 2017 i henhold til Bekendtgørelse om etablering af lokale naturråd, BEK nr. 971 af 07/08/2017.

Det lokale naturråd har i perioden 15. januar 2018 til 15. juli 2018 haft til opgave at bistå kommunen med forslag til udpegning af områder, som skal indgå i Grønt Danmarkskort i kommuneplanen.

Grønt Danmarkskort skal bestå af udpegninger af og retningslinjer for:

  • Naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser
  • Økologiske forbindelser
  • Potentielle naturområder
  • Potentielle økologiske forbindelser

Kommunen skal inddrage naturrådets forslag, bemærkninger, udtalelser og herunder mindretalsudtalelser i sit endelige forslag til Grønt Danmarkskort.

Det lokale naturråd for Bornholm har bestået af følgende 14 foreninger og organisationer:


Foreningen Bornholm, Naturhistorisk Forening Bornholm, Landbrug & Fødevarer, Dansk Ornitologisk Forening, Friluftsrådet, Bæredygtigt Landbrug, Danmarks Jægerforbund, Dansk Skovforening, Vandpleje Bornholm, Bornholms Landbrug, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Sportsfiskerforbund, Dansk Erhverv og Horesta (dog har Dansk Skovforening ikke deltaget fysisk men kun pr. mail).

Desuden har Bornholms Regionskommunes Natur- og Miljøudvalg deltaget med to observatører.

Bornholms Regionskommune, Center for Natur, Miljø og Fritid har været sekretariat for naturrådet. Der har været afholdt i alt fem møder af hver to timers varighed.

Naturrådets arbejde er opsummeret i et ’slutprodukt’, som rummer naturrådets anbefalinger til kommunen til kriterier og principper for udpegninger og retningslinjer for Grønt Danmarkskort.

Forretningsorden for naturrådet samt naturrådets slutprodukt kan ses her på siden.

Den videre proces
Bornholms Regionskommune arbejder videre med Grønt Danmarkskort i henhold til naturrådets anbefalinger.

Grønt Danmarkskort indarbejdes efterfølgende i forslag til kommuneplan 2020, der inden sin endelige vedtagelse sendes i offentlig høring.